Budget 2024.

BUDGETTET 2024 HOVEDPUNKTER
BØRN OG UNGE OG SKOLERNE
Forligspartierne vil investere i kommunens skoler de kommende år. 18,8 % opnåede ikke mindst 02 i 2022 /
2023, hvilket svarer til ca. 60 elever. Der af sættes 4,668 mio. kr. til initiativer, der understøtter
folkeskolestrategien. Børn – og familieudvalget udmønter de konkrete indsatser i enighed. Indsatserne skal
have fokus på forebyggelse, trivsel og faglighed. De kan også rettes mod kost og motion. Midlerne skal
også sikre, at puljen til to – lærerordningen udvides til at omfatte hele indskolingen.
Skoleområdet oplever, på trods af faldende antal børn i skolealderen, en øget tilgang til kommunens
specialtilbud. Der indarbejdes ekstra 4,2 mio. kr. i 2024 og i overslagsårene.
På Børn og Families område er der registreret en stigende kompleksitet i sagerne, samt flere børn med
behov. Der indarbejdes ekstra 5,0 mio. kr. i 2024 og overslagsårene.
Frem mod planseminaret 2024 udarbejder Unge – og Beskæftigelsesudvalget og Børn og
Familieudvalget et fælles oplæg på en ungegaranti. En ungegaranti handler om, at støtte de unge i at opnå
de relevante kompetencer for at få job og uddannelse.
Få det-fikset Dagtilbud 750.000 kr. pulje der kan søges. Puljen er målrettet genopretning af legepladser, og
forudsætter medfinansiering fra institutionerne og / eller fonde.
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER OG VOKSENSPECIALOMRÅDET
Der iværksættes en intern markedsføringsoplysning rettet mod kommunens enheder, så der skabes viden
om de ydelser vores socialøkonomiske virksomheder yder. Dette gælder også ydelser i relation til "Stop
Spild Lokalt" initiativer.
Det demografiske pres på voksenspecialområdet fortsætter. Der indarbejdes ekstra 14,0 mio. kr. i 2024 og i
overslagsårene.
ÆLDRE OG SUNDHED
Det demografiske pres på ældre- og sundhedsområdet fortsætter i takt med, at der bliver flere ældre.
Efterspørgslen på hjemme- og sygepleje, samt genoptræning er stigende, ligesom efterspørgslen på
plejehjemspladser udenfor kommunen er øget. Der indarbejdes 18,8 mio. kr. i 2024 og i overslagsårene.
Ældre- og Sundhedsudvalget har godkendt en handleplan for hjerneskadeindsatsen i Kalundborg
Kommune. En indsats, som både styrker kommunens egne tilbud, men også giver mulighed for i særlige
situationer, at tilkøbe træning i andre tilbud. Der afsættes 3,150 mio. kr. årligt fra 2024 tll Indsatsen.
FOLKEMØDET I HØNG
Folkemødet Kalundborg i Høng ydes et årligt tilskud på 25.000 kr. i 2024 og 2025.
SPAREKATALOGET
De punkter i råderumskataloget, læs sparekataloget, der ikke vælges i denne budgetaftale, indgår
desværre i næste års råderumskatalog.