Budget aftale 2024.

ENHEDSLISTENS PRESSEMEDDELELSE VEDRØRENDE BUDGET 2024

Enhedslisten er med og bakker op om Kalundborg kommunes budget 2024. Der er flere positive resultater i forliget. Blandt andet, at det er lykkedes at skaffe ekstra penge til Folkeskolen. Noget vi sammen med Socialdemokratiet og SF har ønsket længe. Det er også positivt at der udarbejdes en analyse af Folkeskolernes bygningskvalitet. Et lille skridt i retning af en samlet vurdering til styrkelse af Folkeskolens kvalitet.

Vi er glade for, at en lang række ubehagelige forslag for os fra det såkaldte råderumskatalog ikke blev til noget. Der er heller ingen besparelser på kollektiv trafik. Af andre positive tiltag vil vi nævne, handleplan for hjerneskadeindsats, projekt for uddannelse af SOSU elever og renovering af Medborgerhuset.

På det oprindelige udkast til budget er der afsat midler til: Voksenspecial 14 mio. kr., Børn og Familie 5 mio. kr., Ældre og Sundhed 18,8 mio. kr., Cyber og Informationssikkerhed 3,665 mio. kr. og driftsområder der ventes i udbud 10 mio. kr.

Vi vil også fremhæve, at forhandlingerne blev ført i en positiv og til tider munter stemning.

Vi vil gerne fremhæve følgende Hensigtserklæringer:

image003.png

image004.png