Human behandling af syriske flygtninge

Som der eneste land i verden mener Danmark, det nu er sikkert at sende flygtninge tilbage til Syrien.

Derfor får syriske flygtninge nu revurderet deres ret til ophold i Danmark, og mange får inddraget deres opholdstilladelse.

Unge mennesker må derfor forlade deres gymnasier / uddannelser steder. Voksne må forlade job og tage deres børn ud af institution og skoler.

Og hvor skal disse mennesker så tage hen?

  • Tilbage til Assads diktatur, hvor regimet stadig begår overgreb mod befolkningen?
  • Lade sig indkvarterer på et af Danmarks udrejsecentre, hvor livet bliver sat på pause?

Da Danmark ikke har en udleveringsaftale med Assad-regimet, bliver det sikkert det sidste.

Enhedslisten tager på det skarpeste afstand fra denne nyttesløse signalpolitik. Lad de syriske flygtninge bidrage til det danske samfund i stedet for at sidde passive på udrejsecentre.