Valgmøde i Høng centret.

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 27/10/2022
19:00 - 21:30

Sted
Høng centret


14 FT-kandidater er inviteret til valgmøde i Høng Centret torsdag den 27. oktober klokken 19 og det er de lokale spidskandidater fra de 14 partier, der stiller op.

– Vi fik ideen og fik inviteret kandidaterne fra alle partierne, og Thorkild Specht, som er forstander på Høng Efterskole, har vi fået til at være ordstyrer. Vi er sikre på, det bliver både spændende og oplysende, siger Niels Erik Danielsen, Høng Lokalråd og kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Kalundborg Kommune og Mogens Gyldenvang fra Høng Centret.

Mange temaer på programmet

Ordstyreren Thorkild Specht har frie hænder til at styre debatten, men nogle af de emner, som man sikkert kommer til at tale om, er klima, velfærd, prisstigninger, energikrisen, ældre, krisestøtte til erhvervslivet og private, miljø, infrastruktur, fx Kattegatforbindelsen, og meget mere.

Christina Lundgaard, Ø, deltager i valgmødet i Høng Centret torsdag den 27. oktober. Foto: Privatfoto

Foreløbig har Rasmus Horn Langhoff, A, Christine Lundgaard, Ø, Helle Laursen Petersen, C, og Jakob Schmidt, Å, sagt ja til at deltage, men Niels Erik Danielsen forventer at de fleste deltager.

Høng Efterskole holder også et valgmøde. Det foregår den 24. oktober og er åbent for alle.