KV21, bred konstituering.

Lidt om konstituering efter kommunalvalget. Den nye kommunalbestyrelse er noget mere broget end den tidligere. Valgaftenen var et virvar, hvor det var tydeligt, at de blå partier havde travlt med sig selv.

Efterfølgende forhandlinger har betydet, at vi har valgt at gå med i en samlet konstituering med alle kommunalbestyrelsens partier. Det er der flere grunde til. På valgaftenen var det tydeligt, at de blå partier ønskede at pege på Martin Damm som borgmester og konstituere sig i fællesskab. De eneste der derudover blev tilbudt at komme med i konstitueringen, var Socialdemokratiet. Dette sagde S nej til, bl.a. fordi der ikke var nævnt noget om den kommende politik. Efterfølgende har der været en del bryderier, særligt internt i S. Gunver Jensens udmeldelse af S betyder nu at EHL mister sin post i Økonomiudvalget.

SF blev efterfølgende tilbudt det som S blev tilbudt på valgaftenen. Det var tydeligt, at vi skulle isoleres. Vi prøvede derefter i fællesskab med S og SF at få nogle politiske markeringer, og noget ekstra, hvilket i sidste ende ser ud til at lykkedes, dog mod at gå med i en samlet konstituering. Der bliver oprettet et beskæftigelsesudvalg der særligt skal arbejde med de mange unge der er uden arbejde eller uddannelse, et udvalg hvor vi også får en plads. Samtidig skal der udformes nogle pejlemærker gennem udvalgene og kommunalbestyrelsen.

Selvom vi vil forsøge det brede samarbejde er vi ikke et andet parti. Vi er i opposition, vi vil stille forslag og stille spørgsmål, men vi har også bevist, at vi ikke kun er et protestparti.

Her er AØFs pressemeddelelse: AØF Indgår I Bred Konstituering