Valgtale til Gimle, på Ø-vers...

 

Til VÆLGERMØDET DEN 29. OKTOBER 2017 HOS GIMLE I FØLLENSLEV.


VÆLGERMØDET OMHANDLEDE KULTUR
 - DERFOR DENNE LIDT ANDERLEDES VALGTALE.

 

Kulturen er en vigtig ting
musik og kunst og plingeling.
Vi fordres ud og også ind
og styrker vores fælles sind.

Kommunen er et fællesskab
så at vi undgår fællestab.
For solidarisk sammenhold
med økologisk våbenskjold.

I samfund er der mange små
samt samfund der er meget små.
Og alle skal ha' lige ret
og ingen skal ha' eneret.

I Kalundborg vi penge har
mens nogen går med røven bar.
Kommunens pung er muldvarpskind
som ikke tåler solens skin.

Vi forebygger alt for lidt
og det er meget rigtig skidt.
Så mere kunst og så kultur
så bedres vor social figur.

Kommunen er en langstrakt sag
Med smukke markers underlag.
Vi mangler dog lidt grønlig skov
og mere økologisk lov.

Med pesticider er det slut
de får det sidste afskedstrut.
Naturen den skal være ren
for den er meget suveræn.

Vi holder af naturlighed
Deri der er en ærlighed.
For vi skal rette meget op
og det skal ske i enhedstrop.

Tilbage til en sød kultur
som ikke er lidt rød velour
med barfodsdans og syngespil
og leg og farvet halspastil.

For vi skal ha' en rig kultur
så ingen bliver rigtig sur.
Et samfund der tar' vare på
så ingen skal i laser gå.

Husk lediggang er ondets rod
på jobbet vi skal have fod.
For vi skal danne alle ud
så ingen køres agterud.

Kulturen er en mærkesag
den er dog ej et trylleslag
for der skal mere klar substans
og så en rar social instans.

I Enhedslisten tar' vi fat
med politik og rødlig hat.
Forandring er nødvendighed
for en kulturlig værdighed.

Det handler lidt om kærlighed
men også om vor værdighed.
Til låns er kun vor moder jord
for det vi gir' vort æresord.

November har en stemme dag
fordi vi har en vælgersag.
For vi skal ha' et rent miljø
så derfor stem på liste Ø.

 

Niels Erik Danielsen, Enhedslisten Kalundborg

 

Foto: Gimle